Af regnbuefarvet havskum var dine øjne fyldt ud. Ud af mit hoved vokser en tung kedsomhed jernfarvet. Jeg har kun nået to timers dagslys i dag. Jeg ved ikke om det har nogen betydning. Jeg har lige drømt, at jeg var en bakterie i en lille, gennemsigtig plasticskål, der blev tildelt kemisk næring og kunstig lys og ikke vidste at den fandtes. Jeg har ikke været udenfor i fem dage. Jeg mangler mælk. En gang imellem rammer noget, der føles som en magnetisk frastødning mit hoved bagfra. Jeg bliver skubbet frem og nedad. Det gør lidt ondt i nakken. Jeg må tage fat i hårrødderne for ikke at falde. Af de sidste par dage er kun emballage i skraldespanden tilbage, posen fra supermarkedet og mine øjnes sløve tyngde. Intet er egentlig regnbuefarvet her, kun benzinpytter. Jeg er for træt til at cykle ud til havet, for at se om der skulle være regnbuefarvet havskum. Jeg har ringet til dig for mange gange.