Hvad er sprogets forhold til døden? Don Juan synes ikke at frygte døden; han taler som en, der ikke skal dø som den, der netop nu taler, men som en, der ofte skifter situationel rolle og ramme og ikke lige nu ved, i hvilken situation, rolle og ramme han tilfældigvis kommer til at dø. Det er formentlig dette, der generer de kristne, ved teatraliteten i det hele taget: hvis livet alment anskues som et teater, da spiller hver enkelt med i et utal af stykker, der besidder hver sin kunstneriske værdi og kan bedømmes ét for ét; men teatrets helhed - bortset fra de stykker, det huser - udgør derimod ikke et "stykke" og kan ikke bedømmes. Hvad skal Gud så stille op? Per Aage Brandt: Don Juan: Blot til lyst