Anfaldsdigt

alt for sent ramler jeg sammen i min nakke svejende og uden falkeblik styrter jeg i elevator som sand der brænder på ækvator tordendråber i radiator byen er ikke en film der spoles hurtigt frem den er byen det er ubehageligt og det er nok ubehageligt at torden er så sjovt byen ramler sammen i sin nakke som en bølge sluger sit skib som en sikring der brænder som en streg der blinker på skærmen som en fugl der griner af ildebrande som et flys pløjning af himlen i baggrundsbilledet som mit flakkende blik