mandag den 25. januar 2010
når man siger, at lyset eller tågen indhylder een, betyder det, at det påklæder een. Sådan burde pigen ved de bageste borg i caféen være; kun iklædt lys og tåge. Øjnene er iklædt indfattede glas og hornhinder, og de vender cafeen på hovedet, men da hun var lille lærte hun, at på hovedet var rigtigt. Hendes strømpers striber griber hendes slanke ankler i skoene med stjerner på. Jeg vil gerne indhylde de tomme rum mellem de hvidbrændende stjerner på hendes sko med glinsende stjernetågeslim i mine tankers fodspor. Hendes pegefinger glider ind i koppens øre, møder tommelfingeren og presser let mod den. Hun hælder koppen 23,5 grader, lukker en smule kaffe ind mellem de strammede læber, prøvende. Hun suger en lille smule luft med ind for at køle kaffe. Langsomt sænker hun koppen, og drejer i et ryk hovedet over mod mig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar