Scene: X - nu skulle jeg pludselig krydse Atlanten i Faldskærm – med samme Hastighed som Sidespejlet på en Opel Astra, der for et par Aar siden ramte min Onkel i Ryggen, slog mit Hoved smut i Havoverfladen – tre gange – med mine skarpe Negle aabnede jeg Revner i min Hals - gæller, der hidtil havde været usynlige, sugede Ilt ud af saltvandet – ligesom naar man hurtigt dypper et Vinglas i en Vandbalje, saadan lød Næsen, Munden og Lungerne, højest var dog den tordnende Lyd i Øregangene – ud af mine nye Gæller skød jeg hvide Bobler – Scene: XX - i hendes solbriller, der havde et hvidt, markeret stel - fik tingene et rundere udtryk - farverne og lyset (særligt den skarpe loftslampe) blev klargjorte som en kirurgs blanke værktøj - særligt blev den blå tone fremhævet – Hun hed Sofie og var min brors kæreste – hendes øjenbryn og smilende læber dannede en superelipse – jeg tænkte på PHs hvide skåle fyldt med rå æblekage, der lå skjult under et tykt lag af flødeskum - -- Scene: XXX - hun holder mit hoved under vandet – jeg kæmper mig fri og griber først om hende, så om shampoflasken, som jeg tømmer i hendes øjne -