Tilstede i større eller i mindre grad. Når jeg er i Tyrkiet er jeg meget tilstede. Så er det en journalist fra Danmark. ”Jeg hedder sådan og sådan.” Så cuttes forbindelsen. ”Hvem har cuttet forbindelsen?” Det her var ikke en tilfældighed. Det må være det varme og tørre klima. Hvorfor er du mere fremtrædende i USA? På hospitalet iklædt mit eget tøj som lavmælt protest er jeg tæt på ikke være tilstede, men frokosten har set mig. Særligt længe lader jeg rødkålen blive i min mundhule. Har I nogen spørgsmål? Det rejser sig, så giver det sig til at glo. Var det noget du vil? Jeg spurgte først. Nej, du er ikke i stand til at spørge. Det har jeg jo lige gjort. Du er overhovedet ikke tilstede. Jo. Nej, du har ingen stabil fortolkningsverden for slet ikke tale om det, at du ikke er nogen men noget. Kalder du mig for et mentalt skema? Nej, jeg benægter, at du findes. Det kan du ikke. Det har jeg lige gjort. Er din benægtelse så gyldig? Det ved jeg ikke. Så cuttes forbindelsen. ”Hvem har cuttet den forbindelse?” Det her var en tilfældighed. Det klamme klima igen.