1. Lyset er en fisk (fuld af sne med skov omkring): Det kan ske, at én ser på et billede, og siger kunstneren indfanger lyset. Er kunstneren da jæger eller fisker? Selvom byttet er indfanget er det ikke nødvendigvis hverken undertrykt eller underkuet. Det føles som det har sin egen særlige personlighed, selvom byttet forbliver umælende. Det kan ske, at én indvender måske er intet indfanget, intet pågrebet, men derfor kan der godt være tale om en slags ommøbleringer af værdier. Det er ikke ting, der skal rubriceres i skabe og skuffer. Det er ting, grannåle, benzindunke, kompostbunker, og det er andre ting. De er der alle sammen. Nogle bevæger sig. Bevidstheder bevæges måske, eller bevidstheder opdager sin kropslighed. Så er det tid at gå på toilettet. Alle bevægelserne er indlejret, ja som móler i móler, fossile skaldyr i skrænten, i hinanden. Bevidstheden foretrækker sammenhænge, derfor kommer vi til at sige, at de hænger sammen, selvom de måske er til mode som efterladte krogæster uden fælles bekendtskaber. Hvilke ting kender andre ting? Er den yderste rand for kunstens virkeområde kanten af, en dæmning der er rejst til beskyttelse af kunstnernes og beskuernes bevidstheder og generelle velbefindende? Selvfølgelig ikke. Kunst er, hvis man til det stof, hjernen er gjort af, altid usund. Nej, heller ikke. Distribution af d vitaminer finder ikke sted. Billedet går altid sulten til sengs, trist til mode over sine manglende jagtkundskaber.