SUMSAR

mandag den 9. maj 2011

3. Jerntrappen er en nyre af guld Loven lover ingenting. På maven for et digt, spørgesyg. Amboltskyen krænger hul og hvælves op i tropospausen. Makrelskyerne holder, hvad de lover. Nej, selvfølgelig har jeg ingen krop. Noget har forvandlet min krop til instrumenter, ja spillehalen uden musik, derimod en overflod af grynten, hvæsen og klirren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Rasmus Riiskjær

Dogmet er, at alt skal udføres hurtigt og ikke må gennemtænkes og reflekteres i produktionsfasen inden diverse ting bliver lagt herind. Som en mellemting mellem et portfolio og et rodet skrivebord uden skuffer, at arkivere skriblerier i, forsøger jeg at fange spontane indtryk og umiddelbare oplevelser af ting, jeg omgiver mig med. Disse ting er primært ting fra min hverdag; musik, litteratur (fag og skøn), tegninger og latrinære og drengede vittigheder. Jeg vil derfor ikke rigtig 'kommunikere' til læsere, men forsøge med vold og magt at få dem involveret i produktionsfaserne og tankevirksomhederne, der sagt på høj-i-hatten måde er mit skitseagtige vadested i mit kreative 'virke'. (Selvom hverken "jeg" eller bloggen virker)

Indholdet, formen og udtrykket er provisorisk og plat i sin grundidé, men jeg nyder at have det sådan. På samme måde som den gammel testamentelige gud nød røgduften fra offerdyr, nyder jeg at supplere min tilværelses kaos, ængstelse og glæde med en katalogiserende og arkiverende gang klip-og-klistren.

OG JA

Undskyld, at jeg lige skriver det her. Det er jo noget mærkeligt at skrive, men jeg havde lige sådan brug for at nedskrive disse tanker til en rigtig, levende læser, i stedet for til mine egne vrangforestillinger af, hvordan jeg tror andre opfatter det der underlige og narcissistiske blog-halløj. Det er svært at forklare, så bær over med mig.

VH Rasmus

mandag den 9. maj 2011

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv