Første digt er som en hærdning eller legering og adlyder: Strømperne i skabet igen fyldt med orme så er det tid til en lille bodegatur hænderne er påklæbet rædselstunge af lerlim underlæben vrides løs på sit papir det er steget mig til hovedet kiksekrummer forbliver sårrester sart sværmer tiden da jeg knaldsort klædt af til kælderen arbejdet med vasketøjet gnubbe gummer med tagskægget søpølsedansen nøgen med influenza radbrækket som skumslukker min den smaragdgrønne muggen af indtørret æggehud din opvaskebørste forslugne testikel brun af sommervind Andet digt er som opblødning eller udvanding og adlyder: so, svensk og på en strand to familiemåltider i brand vi grinede sådan puttede folk i ovnen den sommer den sommer så spiste vi spiste min konservesfisk som længslen dog ligner kærnemælk spankulere som kun en kræftsyg hane kan her må du massere skibrudne telefoner nu skulle vi derhen og ditten og datten nu skulle vi herhen jeg slår op med din krop dine tanker må jeg stjæle du slår op med min krop mine tanker må du sælge enestående er mit livs skovl sorg på skuldrene han kunne stå skæv i vinden jo videre ind i papirnudlernes magmagrød desto større foderroer i truget med hånden i sin skede den savtakkede tyggen jo, klunkeblomst mit loft skifter ham næsten en udløsning skælvende med gaflen i stikkontaktet sådan kan du skrive musik bære din hat velklingende savtakket musik i hvidhajers tandgeledder glasskulptørens dryppende næse blafrende udåndingssår de hvide tænder bag hestens store læber tandkød ønsker jeg mine strakte sener