"Hun syntes at de, som skrev bøger, hele tiden kun tænkte på sig selv, men ikke på hende; det skete næsten aldrig, at de var delagtige i hendes pulsslag; hun syntes, at de allesammen følte sig stående over hende og skrev deres lærerigeste bøger i den hensigt at bevise hende det. Så hun kendte i grunden ikke noget, som kunne bryde hendes ensomhed. Når hun rørte sig selv mellem lagnerne om aftenen, var hun ofte fuld af had og bitterhed og faldt sorgfuld i søvn.

Halldór Laxness: Salka Valka