torsdag den 2. juni 2011
Jeg skrev det her hurtigt, okay?
Alarmen på din mobiltelefon snurrer lidt mere vrissent i dag. Det er fordi, du ikke har lagt en bog under den, som jeg har sagt til dig så mange, at du skal huske. Jeg bryder mig bare ikke om at blive vækket af sur snurren på træ. Det må du da have forstået. Okay, okay, du er her ikke. Det ved jeg godt. Vi kunne jo sige, at du var her. Nej, det må jeg ikke. Det er du altså for lækker til, som man siger. Det er ikke pænt at spise slik, hvis man ikke har taget med til resten af klassen. Min mor puttede tit en lille chokoladebar i min madkasse. Nej, jeg havde ikke til resten af klassen. Hvor er du egentlig henne? Er du måske helt vildt vågen, fordi du har vågnet og set sneen kaste et skide skarpt lys ind ad dit kældervindue. Det med den dovne potteplante? Fuck.
Nej, det her er ikke en af de der oplevelser vel? Du er jo nok helt okay. Jeg mener, så slemt kan det jo heller ikke være. Jeg har boxershorts på, blå og ternede. Du skal bare lige se. Nå, nej det skulle du måske egentlig ikke. Dig og mine boxershorts ses måske aldrig igen, men du kunne måske lige bo her i noget tid, altså sove inde på sofaen ikke? Altså bare lige for at hjælpe lidt, hvis du lige stod uden tag over hovedet i noget tid, ikke? Det kunne da godt være. Måske ville du så en gang imellem se nogle af mine boxershorts ligge på gulvet eller i vasketøjskurven. Dit undertøj har en lysere lyd i tumbleren end mine store sweatre. Sådan er det.
Okay, så hælder jeg den skide mælk ud over de skide cornflakes. Er du så tilfreds? Jeg stod faktisk op. Jamen, hvad er det nu for noget vrøvl at sige? Hvad? Det der med cornflaksene. Du spiser da bare lige, hvad der passer dig. Jo, ja, men jeg tog altså kun to skefulde sukker, kun to altså. Og der var også havregryn under cornflaksene. For fuck.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar