*

Heaven's in the back of my Cadillac

Det var en slags forestillinger. Nogle indbildte ting. Opbrudt og dekorativ tristhed. Selvfølgelig er jeg ligeså syg i hovedet som en rispapirslampe, men selvmedlidenhed er sjældent fedt at skrive. Det kan siges at stilheden er en tale. Nu ingen jazzballet! Konsekvenserne af stilheden er måske kvarker og mørkt stof, men det er en sag for nørder. Jeg er god til at drikke mig fuld. Det er sommetider en vigtig social kompetence. Dvden lukkede sig efter at have stået åben længe, mens jeg har jægerne får en bitter rodsaft sprøjtet i øjnene skrevet. Jeg har igen sammenlignet kønsorganer med madvarer, men det har ikke hjulpet. Jeg er ikke sulten, jeg har blot lyst til skyde antropologerne en kugle for panden – en kugle for panden. Dem med de triste britiske tonefald og stempelfyldte pas. Hepatitis spreder sig langsomt... fra skovhuggere der smitter prostituerede … hele matis-folkets kultur trues... Hurtige skyer. Vi spoler hurtigt frem. De døde, da vi mødte de hvide, og de overgav ikke deres viden. Filmholdet har åbenbart joket med, at et af børnene (en stammedreng i junglen ved navn Bruce) er dokumentaristens barn. Nu får han påspændt benstumper ved næsen. Jeg kunne tage en flaske amarone og smadre den i hovedet. Det kunne se godt ud på film, og det vil måske virke seksuelt ophidsende i en oplæsningssituation. Det er det, der brænder. Det er maden. Mit liv er måske på vej tilbage på fode, men jeg har stadig ondt i halsen og ser ting, der ikke er der. Jeg siger det ikke til nogen. Det ville ødelægge så meget, tror jeg. Hjemløse børn under rulletrappen i det der grønne alienlys. De kendte spiser sammen. De gør sig meget umage med at lave et godt måltid og at skabe en hyggelig, underholdende og afslappet stemning. Tv-holdet dokumenterer. I mit næste liv vil jeg tage en stanley-kniv og skære halsen over på …. Nu løber den sgu af med mig. Jeg skal nok lade være med at undskylde. Glemte jeg at sige, at jeg har tætte forbindelser med mine lavaddel-måger? Skaderne udenfor lød i morges som regelmæssige sexstøn. Du ved, når man sådan rigtig høvler den af i en lækker lille kneppedukke. Jeg er lummer og med pikken rød som en hummer. Var det sjovt? Fik jeg stødt nogen? Så er denne slags tale Denne dag er en sorgens dag for mig, for det er en alletiders servicebus …. poolkuglemetaforer trods alt virkningsfulde. Der skal tilsidst være en konkluderende afslutning en slags kartoffelskræller kan