Her er så endnu et bogstav. Det fremkalder længsel efter overskridelser - religiøse og seksuelle.

Dettttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttte skyldes, at det egentligt ikke er et bogstav.

Grækerne forkastede det. Det er en stønnen fra en døende eller en elskende, en lidende eller en liderlig. Det levende, der er levende, og sner af liv.

Det siver som en ånde over vandene.

Kobbertårne er irgrønne, og er derfor endnu ikke fortabte.

De bærer en dampende buk

over skuldrene. Jordindsmurte sår er som jordledninger i hjernen,

og alting slutter ikke i en døs, eller alligevel

grynter Jeremias bagest fra lokalet,

der drejer sig vandret ud som en papirsflyver.

*

Lørdag bliver efterhånden til søndag.

Det ryger fra lådekolben.

Lårbensknoglerne er vinduets konger.

Alt det arbejde med ledninger, og nu.

Nopret og blødt mellemkød; særpræget duft

hendes

-

Neptun har mærker efter treforken i dens kompakte, blå gas.

Morgenmaden er nice, Peter Belli voldtager mit forstende kranium.

Fosterhinden er et kridhvidt gardin, og hvorfor har angsten ikke fortænder,

spørger min lille hvalp mig mens jeg stavrende går ned ad kældertrapperne.

-

Slå hovedet mod nærmeste nedløbsrør.

Nej,

mod nærmeste nedarvede sygdom. Wir färht nach Niedersachsen der Mann mit trauriger Augen zu besuchen.

Isens fregner er nougatklumper - Verden har mistet sine sidste garnnøgler.