Hvad kommer først substantiver eller pronominer? Det er ikke et spørgsmål,
jeg vil have svar på. Hvad der derimod synes interessant og vedkommende er,
hvorfor forskelsløshed ikke har en formel logisk trang til stimulanser. Tag
nu mine kolber og krystaller, blade eller klumper og tømr dem godt fast, så
du kan vedblive at tage det som en mæt stork på en tysk mark, og fortæl mig så,
hvorfor kommentarsporene er beklædt med fimrehår. Jeg ved jo heller ikke,
hvor meget maling en rastløs beklædning skal have, så hvorfor stiller du dig
ikke midt i trappeopgangen og tager dit tøj af, så vi kan få afbarket dit hellige
ophæng af organer? Måske, du mistænker mig for at være den, der indkøbte
sedlerne på hvilke, jeg skrev:
"Afhænger er et stærkt ord for
kyllinger og knallerter, hvil-
ke beskidte drenge er
på vej hen imod
stålbaljens
skum"
Der indsættes:
Supplement til et reolsæt -
Teaterstykke opsat på Lower East Side, men ikke med mig
som streaker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar