Der svømmer en tom pilsner i poolen /
hvorfor jeg / med håndklædet / lige dér / med et stykke fortid i
udåndingen / babber på enstavelser / møvrer mig frem / som
omvendt stjernekikkert / græsrøderne bor ovenpå grundvandet / over
muldvarpekanalerne / de mosforrede sovehuler / vi kan ikke se vores
nakke herfra / ligesom en muldvarp ikke kan se sine kløer / eller
nej ikke sådan / lediggør mig / en
stolt vind at puste til kornmark / i myretuens varme indre / jeg
påkalder Herren og åbner en affaldsskakt / må jeg tage dig nu /
ind over bordet/ som en klode at kravle sig ind i / hvorfra man tage
sine bukser over hovedet / men jeg / fanger en regnbueørred med
hænderne / spiser den med tænderne / og jeg / falder baglæns i den
dybe ende / kun et øksemærke / kun en tom barneseng / lidt ånde på
rude og jeg er hjemme / der vinkes / jeg vinker / rettelse til ham og
rettelse til hende / I fortjener bedre / de kører væk i den gamle
Taunus og gemmer sig ind under klistrede synapser / og jeg / borer i
den tand / som du gav mig / ag /af guld som en tyr //
sov søvnen
/ men kan ikke puste
den her lange gule ballon / der er mit skrumpne
salathoved / køleskabskold som
et / dårligt digt / af en uduelig kæmpe
idiot / som jeg hakker til
fars / må jeg spise dig / som man spiser
et jordbær? / Undskyld jeg / mente vandmelon / glemte at du ikke var min grydefuld
guld
//
Ingen kommentarer:
Send en kommentar