Fedtperlende hjerterum med kammermusik for orme

Kære Læser Digte kan være en social måde at være alene på uden at udstille menneskers ensomme omflakken kan man fokusere på hvor sødt lyset smager i øjnene og hvordan billeders musik kan være selvlysende måske betyder det ikke noget at det ikke betyder noget eller måske mødes ensomheden bedst med en trompetsolo dyr forvildet i mørket som hvide stjerner af brint fjerne stjerner der bløder af lys skrålende som fjordens hvide terner spændte af blod saft og frugtkød æblets brune kerner føder et træ i våd muldjord at plante æbletræer kan være en måde at digte på og at påpege det er en måde at være smart på (træerne rådner nærmest ufatteligt langsomt men vi ved alle sammen at det sker og vi kan lugte deres brunrynkede sødmelugt af råd) en isstap spirer ud af panden og kaldes vinter og det er her musikken skal sætte ind trompet saxofon cello violin fra et blodigt basdyb og en skov af trommer Hilsen den sproglige motionist PS. Skål for vildskabslyn, jernhjerne og tordenblod! / tak