Stik din barnetro skråt op i skyernes svulmende buge. Glem din frygt for sekundernes mudrede mosevand. Honningtung er din honningtunge. Dine våde læber kysser min klogskab i søvn. Sprinkler af gult lysende liv græder citronsaft transperant slimet på bilruden. Sneglespor gror på våd jord. Mine lungers frostklarhed i luften hvæser ad døden. Min ånde ligner en boblende amøbe på ruden. Et lille knæk i ryggen af rød musik mærkes, og musklerne er tunge efter den lange nat. Leg, at du kravler ind i mine øregange og svaleunger, der af smeltede saxofoner drikker sortblods-spruttende depressionsblod. November kan rende mig . Prøv om du kan putte min hjerne i din blender. Sut og put mig. Bøger er lavet af træer. Digte distrætfingres dryppende vandhaner, derudover er min hjerne er i øvrigt en grødet gople i saltvandsbeholder.