Hvad vil det sige at have forskellige forestillinger om døden? Antag, at man sagde: "Jeg forestiller mig, at jeg bliver en stol efter døden" eller "Jeg forestiller mig, at jeg bliver en stol om en halv time" - alle ved, under hvilke omstændigheder vi siger om noget, at det er blevet en stol. Jf. (1) "Denne skygge vil ophøre med at eksistere." (2) "Denne stol vil ophøre med at eksistere." Man siger, at man ved, hvad det vil sige, at denne stol ophører med at eksistere. Men man må tænke sig om. Man kunne finde ud af, at denne sætning ikke kan bruges til noget. Man tænker sig til et tilfælde, hvor den kan bruges. Jeg forestiller mig selv på dødslejet. Jeg forestiller mig, at I alle kigger lige ud i luften over mig. I siger "Du har en forestilling". Er man klar over, hvornår man vil sige, at man var ophørt med at eksistere? [...] Hvis man tænker på sin broder i Amerika, hvordan ved man så, at det man tænker - at tanken inde i én - angår éns brors væren i Amerika? Har dette noget med erfaring at gøre? Jf. Hvordan ved man, at det er et æble, man ønsker? [Russell]. Hvordan ved man, at éns broder er i Amerika? En pære kunne have været det, der gjorde én tilfreds. Men man ville ikke sige: "Det jeg ville have, var et æble."

Ludwig Wittgenstein Forelæsninger og samtaler oversættelse Peer F. Bundgaard.