tirsdag den 22. marts 2011
Nogle stemmer fra en radio satte det hele i gang.
Cellobuens strenge af hestehår; deres gangart.
Maveplaskeren; en punkturet rude.
Som næseborene således også teatertæppet
Du kan selv fortsætte indad. ”Dug
har som talt millioner af stjerner.”
Herude hvor landskabet
igen
er en slags musik. Rank står han.
Fredsfyrsten læser højt
Dagen efter er alle ting andre ting:
En negl har sat sig fast mellem fortænderne.
Væggen laves til pulver.
Stiplede linjer vidner om syreregnens indflydelse på det gamle tempel.
Han tager for meget til sig. Pulveret falder ligesom en søjle står.
Kan man komme derop, hvor soltagene flapper i øjnene?
Nærtagende som en kvalifikation:
Lidt gulerod løsnes fra sin rod.
'Punkteret' lyder som det
det gør.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar