1. Digression

Vi kan ikke i dagslys. Måske, måske ikke, uden rusmidler. Vi gider ikke gøre forsøget. Ophængte pyramidelignende paneler på væggen bag scenen. Delvist fjernet lilla graffiti på hvide klinker. Nu slukkede lysstofrørene i baren. Et heldigt udfald. Fadøl fra Albani er gode ved mig. Muligvis har jeg mistet en flig af min højre hjørnetand i undermunden. Den føles ru på en rar måde.

2. Digression - Ensomheden fik mig til det

Efter fem fadøl er det nemmere at være revolutionær. Det har noget med måden, man betræder betongulvene på. De er bitre nu, alene. Jeg sidder på et betongulv i lyset fra et lysstofrør. En bænkebidder kaster skygge. Jeg tager en slurk.

3. Digression

Det er blevet lettere at skubbe til ting. Jeg har lånt en cykel og fået tre nøgler - en til cyklen, en til gadedøren, en til lejligheden. Jeg tager en slurk. Der er hvide mønstre af skum i plastickruset. Jeg kan høre urin og afføring strømme. Jeg er når den transportable toiletvogn. Nu må jeg ind igen. Jeg havde den her tanker for et par år siden. Den har ikke ændret sig.

4. Digression

Jeg klarede den. Angsten er væk. Min notesbog blinker. Lysshowet er heftigt. Jeg klarede den. Bassen kan mærkes i penis. Jeg kan drikke. Jeg kan bøvse. Det holder mig fast i virkeligheden, væk fra angsten. Jeg kan bære en rød jakke fornemt. Måske er det hele normalt. Så bøvser vi igen. Tunge og hårdtslående rytmer. Skridtet - organerne. "Er I med?"

5. Digression

Jeg kender morderen. Øl, nu! Av, for en opskruet dialektik i mit venstre øre. Fuck min hjerne. Jeg hoster babelstårn i stykker. Skyd mig, klap klap. Tak til alle jer skønne signalstoffer. Tak, tak. Bukker, hoster, bøvser.

6. Digression

Sat ild til virkelighedens hornhinde."Does that feel like apathy to you?" Det hiver i mig. Det er godt. Jeg er på plads. Det er så godt. Godt. Jeg finder røgmaskinens udåndingshul. Jeg har bas i lårene. En krølhåret kvinde bevæger sig foran mig. Hun har blond hår, men det vidste sig bare at være lyset.