Til Manuel Göttsching
Skal jeg dokumentere alting?
Vandet har kogt. Teen er klar.
Stolen er under mig. Bordet foran.
Albuerne hviler på bordet,
eller hviler jeg albuerne på bordet?
De hviler.
Rygsøjlen er en sjov fisk.
Nu siler der ikke noget spændende.
Det er så porøst det mineral, at
man ikke kan holde det i sine hænder.
Frøerne splatter under dækkene.
Forår.
Det regner sølv på ruden,
men jeg er ligeglad.
Det er stadig forkert at gemme
chokolade i toilettet, og sæd
i shampoodunken, undskyld
mine blommer var ikke kolde
nok.
Kammeret er lyst og væggene
er af gummi. Sommetider kan jeg holde
mig vågen i op til to-tre timer.
Det er en ørkenvandring, men
i det mindste er der en ørken
at være vandrer i.
Først når mit gevir
hænger på væggen ved jeg,
at valget var det rigtige.
Jeg har ingen børn og er selvcentreret.
Det er naturligt og selvfølgelig
helt i orden at du føler, at du
ikke slår til hele tiden, men
husk nu, at du er nøgen
som varanen er nøgen,
og jorden er knold,
du sparker til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar