onsdag den 7. december 2011

ALFABET:

Et sømilemærke kan jeg huske. Dets pyramideform og bjælker. Så var der ikke langt.

en gravid kvinde. Hun ser, hvor åben hun er med et spejl = BO VENTER

en måne - hvorfor skal der altid være en måne?

en flitsbue – hvornår dør den joke?

en nedfaldende egyptisk fugl parrende sig selv, fordi den var sin egen far som due og ildbusk.

en nedfaldende egyptisk fugl med afreven vinge. Den bjæffer i solnedgangens tyggegummi.

en røv med manglende højre balle. Hvorfor ved jeg da ikke.

Det amerikanske fodboldmål hvor drengen med rotten i hånden løber. Dette ses flere gange.

En erektion om morgnen hedder på svensk morgenbrot. Den her ligner nu en hegnspæl. Det er nat.

Omvendte stokke er konsekvent franske, for så er hængning oplagt.

Døden støtter sig med sit haveredskab mens han bapper på sin pibe. Der gøres højlydt i nælderne.

En egyptisk ophvirvlende fugl parrer sig med sol og måne.

Et udsnit af tegnefilmskloaknettet ses på deres tastatur.

Cirklen er ikke perfekt. Med mindre man er til elliptiske strækøvelser. Hvad ved jeg?

Kvinden har født

kvinden drejer rundt på sine tåspidser, og ser lige ind i skabsmørket, altså fortiden.

Igen drejer hun på tåspidserne. Hun sætter det ene ben foran det andet. Hun er på vej mod toilettet.

Denne her er simpelthen for flabet. Det har jeg altid ment. Fuck dig reptilsolcelle! Fuck.

Den ene af to bærende elementer der holder tørresnoen hvid i den blå himmel, og som den buer.

Sådan en magnet der er indpakket i rød plastic men kun delvist. Yderste er der blankt jern. Jeg kan se den for mig.

Myreløvens dødsfælde! Intetanende skrider myrer ned af de stejle sider, hvorfra ingen undslipning er mulig. Hvad hjælper det, at man har læst Dante. Man glemmer så meget alligevel. Symbolet har en lyd, der matcher, men først en apostrofe til kongen: O ve!

Cassiopeia, du får ikke, hvad du peger på, din opblæste gasskøge!

Det er kvindens ydre kønsdele. Velegnet til frække feriepostkort, som jeg så som barn hos købmænd.

Dette er ikke en zebra. Hvor vover du at besudle min hests lånte fjerdragt?

Æ

ø

å

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv