1 Skridt, kalk, kul, kridt, (malk din ko og spis din kål) (stik dig med din rustne nål) skrid skridt for skridt for støv fra kridt i kulsorte nat en ko for støv er sortbroget i hvidt kridt 2 Hvide ridt pinefuld af søm og glasskår spejler sig i svimmelhedspyt maler svaler på en væg af søvn rider hvidt, vanvidt ind i søvn, der ikke er der, svimmel af alle disse ridt skidt pyt med våde regnorme af angstasfalt anfald skolder som brusebadsbrand, fodkold i ansigtet, sukkerkold og træt af dage, dampspyende mareridtsmose sodavandsbobler. Kraftværket knirker i organerne. Ledningerne er lodne af grøn mug, men der er intet liv her. Kun det bakterielle og grimt svampefugtige. Svampekolonierne strækker deres grønne arme op ad væggens fugtige afgrund, hvor skridtet og smerten er den sidste blomstring. Afgrunden og bunden og brønden og brøndens brøndyb dybgrøn af svampe vridende som smeltende jern og jagende jagtfalke. Hvad er det i grunden vi rider for? Hvorfor er vi så bange for os selv?