der er skrift, og der er den rift, den laver i hjernen

Kødsovs pt. I kanyler sprøjter sprøjter i kødet hvid fløde i kødet mundhulen skummer af øl koldeskabskolde kød dryppende af kødsaft hakker kødet gafler en halvristet muskel kødet sprøjter af saft og sprutter af oile kødsovsen koger kødsovsen koger kødsovsen kødsovsen koger sprøjter i slagtekvæg sprøjtende slagtekvæg i gryden med sovs kødsovsen koger maven ruller raller i sit slim maven boblende syrevåde vægge af væv knurrer som en sulten kat sukkerkolde skvat O! et skvæt fløde mere til min mave det sprøjter og skummer i tarmene kødet vil ha kødet skal koge i sit eget fedt Kødsovs pt. II det at kødsovsen koger. det at bladene lugter råddent det at rotterne virrer rundt omkring mellem åens støvgule siv. søvnløse liv. det at jeg skriver, at du læser, at jeg blomstrer i øjnene på en blomst. blomstens saft koger. stilken har en krone af ild. min ligther. det at jeg er en blomst, der brænder. det at jeg ikke er blomst om natten, men en svedende flagermus fedtperlende af sin klæbrige rædsel. bange for alt undtagen sin grottehule af hvidt stof. lysstofrørene koger om kap med kødsovsen. her sker det. mit køkken falder ind på et digts og-slag. det at kødsoven koger. det at min hjerne lugter. der er kødsovs. der er tanken om blomster af ild. der er skrift, og der er den rift, den laver i hjernen.